Sensorer – en ny fremtid for den svenske jernbane?

Reading Time: 3 minutes

Sensorer – en ny fremtid for den svenske jernbane?

Train station

Tilbage i oktober sidste år udgav vi et blogindlæg omhandlende den svenske infrastruktur. Under vores research blev det hurtigt klart, at den svenske jerbaneinfrastruktur ikke er blevet ordentligt vedligeholdt siden dets kommercialisering i 1980erne.

I løbet af det seneste årti har togfrafikken steget betydeligt, men jernbanens kapacitet har været ude af stand til at følge med. Begrænset kapacitetsniveau gør jernbanen skrøbelig for forstyrrelser, og der er et behov for en udvidelse af det svenske jernbanenetværk.

Derfor etablerede den svenske regerering en komite, der havde til opgave at analysere og identificere de underliggende problemer. Komiteen var også ansvarlige for at komme med anfalinger til løsninger og forbedringer. Deres analyse afslørede et presserende behov for at optimere jernbaneinfrastrukturen. Komiteen anbefalede at bygge nye jernbaner og styrke vedligeholdelsesstrategien.

KAJT programmet – kort fortalt

I januar, 2013, besluttede Trafikverket at gå sammen med syv akademiske partnere. Sammen etablerede de et forskningsprogram, der er kendt under navnet KAJT – eller rettere, ‘Kapacitet i Järnvägstrafiken’.

Gennem deres forskning og analyser har KAJT udviklet koncepter, værktøjer og metoder rettet mod at styrke kapaciteten af den svenske jernbaneinfrastruktur og designe effektive og pålidelige trafikstrømme. KAJT har et mål om at gøre Sverige til en verdensleder i effektivitet, kvalitet og fleksibilitet.

Siden dets etablering har KAJT bidraget til øget robusthed og punktualitet, et øget kapacitetsniveau og reducerede omkostningerne til vedligehold.

Hurtigere dataopsamling med sensorer

KAJTs forskning har utvivlsomt spillet en afgørende rolle i at øge effektiviteten i det svenske jernbanesystem.

Vedligeholdelse af den svenske jernbane har været et af de områder, der har haft størst behov for at blive optimeret. Den svenske jernbanes vedligeholdelsesstrategi har ikke været i stand til at efterkomme de krav, der er blevet skab af den øgede trafik. Derfor har Trafikverket valgt at installere et nyt tilstandsovervågningssystem, nemlig sensorer. Tidligere har de benyttet sig af målevogne, der skulle inspicere tilstanden af sporerne, signalsystemet samt køreledningerne.

Der er flere udfordringer med målevognene. Der er både for få i forhold til antallet af spor, og de er begrænsede i hvor meget data de kan måle på én gang. Trafikverket håber, at de ved hjælp af sensorer kan måle en større del af jernbanenetværket på kortere tid.

I modsætning til de mere traditionelle målevogne, kan sensorer blive installeret på strækninger, der er i brug og hvor der regelmæssigt kører tog. Trafikverket vil derfor være i stand til at dække et langt større område og indsamle en større mængde data på kortere tid.

Systemet testes parallelt og er blevet monteret på forskellige operatørers køretøjer.

KAJT forventes at køre indtil 2025.

Kilder

Indholdet til dette indlæg er blevet inspireret af følgende artikler:

Follow us on LinkedIn:
2019-06-04T11:16:24+02:00juni 4th, 2019|Kommentarer lukket til Sensorer – en ny fremtid for den svenske jernbane?