Reading Time: < 1 minute
Mikkel Klarskov Mahler

2020 er startet med bravur, og vi har en nyhed som vi er svært begejstrede for at dele med dig. Vi er så heldige at kunne byde velkommen til et ny spiller på Railmonitor holdet: Mikkel. Mikkel er vores nye praktikant, og han vil være hos os de næste 5 måneder. Han kommer til at blive en del af vores software team, hvor han blandt andet vil komme til at arbejde med embedded software på microcontroller.

Mikkel er på sit 4. semester på Ingeniørhøjskolen i Aarhus, hvor han studerer til diplomingeniør.

Er du nysgerrig på at lære mere om Mikkel?

Mikkel er født og opvokset på en lille ø i Kattegat, Samsø. For 10 års tid siden rykkede han dog teltpælene op og flyttede til Aarhus for at studere og arbejde. Når han ikke bruger tid sammen med sine venner og familien, nyder han at sejle langs Samsøs kyst.

Follow us on LinkedIn: